Zoneterapi

Zoneterapi er en 5000 år gammel behandlingsform, som blev anvendt i Kina og Egypten. Den moderne zoneterapi er grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede og er videreudviklet gennem årene til den zoneterapi vi kender og udfører i dag.

I zoneterapien ses mennesket som en helhed. Hvis noget i kroppen ikke fungerer, bliver der ubalance hvilket medfører smerte, træthed, utilpashed og sygdom. Zoneterapi kan ikke helbrede, men afbalancere og normalisere kroppens væv og organer til selvhelbredelse. Zoneterapi medvirker dermed til at genoprette balance i kroppen.

Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele kroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne, som kaldes en refleks zone. Er der ømhed i en refleks zone, kan det skyldes ubalance i en del af kroppen. Ved at behandle de ømme refleks zoner med specielle trykkombinationer, påvirkes ubalancerne og dermed hjælpes kroppen til bedre balance og sundhed.

Zoneterapi kan eksempelvis bedre/afhjælpe:

  • Smertetilstande i muskler og led
  • Fordøjelsesproblemer
  • Forskellige betændelsestilstande i kroppen
  • Bivirkninger i forbindelse med kræftbehandling
  • Stressrelaterede problemer
  • Astma og allergi
  • Hormonelle problemer
  • Migræne/hovedpine
  • Barnløshed